Teknologi og leg kan begynde med en telefon, en papkasse og lidt plads på køkkenbordet. Børn behøver ikke en masse nyt udstyr for at lave en lille film, optage lyde eller tegne instruktioner til en robotleg. Vælg et projekt med et synligt resultat, og giv jer tid til at prøve noget, der måske ikke virker første gang. De fire aktiviteter lader familien skifte mellem skærm, materialer og bevægelse, uden at eftermiddagen bliver til en undervisningstime.

Lav en lille film med legetøj

En stopmotionfilm er et overskueligt sted at begynde, fordi teknikken hurtigt bliver tydelig. Tag et billede, flyt figuren en smule, og tag det næste. Når billederne afspilles hurtigt efter hinanden, ser figuren ud til at bevæge sig. Brug en funktion eller en app, der kan samle enkeltbilleder til en film, og lad en voksen kontrollere tilladelser og eventuelle køb først.

Begynd med en historie på én sætning: En legetøjsbil skal over en bro, men en dinosaur står i vejen. Så har barnet noget konkret at arbejde hen imod. Brug 3D-printguiden til at lave små kulisser til filmen, hvis I har adgang til en 3D-printer. Stil telefonen stabilt op ad en stak bøger, og markér dens placering med et lille stykke tape. Så kan den sættes tilbage, hvis nogen kommer til at skubbe til den.

• Brug to eller tre figurer, så scenen er til at holde styr på.
• Vælg en fast lampe frem for sollys, der ændrer sig undervejs.
• Flyt figurerne lidt ad gangen, og hold hænderne ude af billedet.
• Lav først en prøve med cirka 20 billeder, før I giver jer i kast med en længere historie.

Fordel rollerne som fotograf, figurflytter og instruktør, og byt efter hver scene. Små børn kan flytte en figur, mens større børn kan planlægge rækkefølgen. Gem også den første ujævne prøve. Den er sjov at sammenligne med, når familien senere forsøger sig med mindre bevægelser eller en anden kameravinkel.

Lav et lydlotteri med ting fra hjemmet

Telefonens lydoptager kan bruges til en gætteleg, hvor familien selv laver alle lydene. Find seks til otte lyde i hjemmet: en lynlås, der åbnes, en ske mod et glas, papir, der krølles, eller vand, der hældes i en skål. Optag hver lyd for sig, og hold optagelserne korte. Tre til fem sekunder er som regel nok til, at lyden kan genkendes uden lange pauser.

Lad én person optage, mens de andre venter i et andet rum. Afspil derefter lydene i tilfældig rækkefølge. Børn, der endnu ikke skriver, kan tegne deres svar. Større børn kan beskrive, hvad de hører, før de gætter: Er lyden skarp, dump, raslende eller jævn? Så handler legen ikke kun om at gætte rigtigt, men også om at lytte efter detaljer.

Næste runde kan være en lille lydfortælling. En knirkende dør, langsomme skridt og et bump kan ledsage historien om et tøjdyr på nattevandring. Her gælder det om at vælge en rækkefølge og give plads til pauser frem for at optage så mange lyde som muligt.

Giv filerne enkle navne som lyd A og lyd B, så svaret ikke står på skærmen. Optag kun personer, der har sagt ja, og undlad samtaler, navne og andre private oplysninger. Filerne kan blive på enheden. Legen kræver hverken en offentlig profil eller deling med andre.

Leg robotter med kommandoer på gulvet

Programmering kan begynde uden en skærm. Lav en lille bane på gulvet med malertape, hvis overfladen tåler det, eller brug papirark, der ligger fast og ikke glider. Placér en bamse ved målet. Et familiemedlem er robotten og stiller sig ved start, mens et andet giver præcise kommandoer som gå ét felt frem, drej til venstre og drej til højre.

Aftal først, hvordan kommandoerne virker. En drejning skal for eksempel ændre robottens retning uden at flytte den til et nyt felt. Ellers bliver det svært at finde ud af, hvorfor ruten ikke ender det forventede sted. Tegn kommandoerne som pile på små kort, og læg hele rækken, inden robotten begynder. Så kan barnet se planen og rette i den.

Begynd med en kort rute uden forhindringer. Læg senere en pude ind som en sø, robotten skal udenom. Hvis robotten går forkert, skal den stadig følge kortene præcist frem for at gætte sig til den rigtige vej. Spørg, hvilket kort der skal ændres, og prøv rækken igen fra start.

Et større barn kan indføre et gentagelseskort, der betyder gå frem tre gange. Et yngre barn kan nøjes med at vælge næste pil. Hold gulvet frit for små genstande, og lad robotten gå i almindeligt tempo. Udfordringen ligger i instruktionerne, ikke i at komme hurtigt gennem banen.

Byg en lysende scene af pap og en lommelygte

En papkasse kan blive til et lille skyggeteater med hjælp fra en batteridrevet lommelygte. Skær en åbning i kassens forside, og sæt et stykke tyndt, hvidt papir fast over åbningen. En voksen håndterer hobbykniven. Figurerne kan klippes af karton og sættes på ispinde, så børnene kan føre dem bag papiret uden at dække hele scenen med hænderne.

Stil lygten bag figurerne med lyset rettet mod papiret. Prøv derefter at flytte en figur tættere på lyset og længere væk igen. Skyggens størrelse ændrer sig, selv om kartonfiguren er den samme. Lad barnet vælge, hvilken placering der passer til historien. En lille mus kan få en stor skygge, før den træder frem på scenen.

Brug en LED-lommelygte med et batterirum, som børnene ikke kan åbne, og undgå levende lys og lamper, der bliver varme. Løse knapcellebatterier skal holdes væk fra små børn. Kassen behøver ikke være pyntet færdig, før forestillingen kan begynde. To figurer og en kort dialog er nok til den første prøve.

Giv eventuelt forestillingen en lydside med familiens egne optagelser. Én styrer figurerne, en anden afspiller lydene, og en tredje fortæller. Hvis replikker og lyd ikke passer sammen, kan børnene sætte små tegn i manuskriptet, som viser, hvornår hvert klip skal starte. Opbevar figurer, pinde og manuskript i kassen, så scenen kan tages frem igen uden en ny omgang klippearbejde.